Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

I Glostrup Kommune ansætter vi elever, der gerne vil uddannes til social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Vi uddanner hvert år 9 social- og sundhedshjælperelever og 15 social- og sundhedsassistentelever.

Social- og sundhedsuddannelsen er en erhvervsuddannelse, hvor der veksles mellem teori og praktik. Som elev på social- og sundhedsuddannelsen, er du garanteret en praktikplads.

Social- og sundhedshjælperelev

For at starte på social- og sundhedshjælper-uddannelsen, skal du have bestået grundforløb 2. 

Som social- og sundhedshjælper-elev arbejder du med omsorgsmæssige og rehabiliterende opgaver hos borgerne.

Uddannelsen varer 1 år og 2 måneder. 

Praktik perioderne foregår i Glostrup Kommune, henholdsvis i hjemmeplejen og på et af ældrecenterne. 

På praktikstederne er der uddannede praktikvejledere til at støtte og vejlede dig under uddannelsen. 

Find flere oplysninger om Social- og sundhedshjælper-uddannelsenpå Socu-C's hjemmeside. Find link i boksen nederst på denne side.

Social- og sundhedsassistentelev

For at starte på social- og sundhedsassistent uddannelsen, skal du som udgangspunkt have bestået grundforløb 2 eller tidligere have gennemført social- og sundhedshjælper-uddannelsen.  

Som social- og sundhedsassistent-elev kommer du blandt andet til at arbejde med:

  • tidlig opsporing
  • forebyggelse
  • sundhedsfremme
  • rehabilitering
  • genoptræning
  • medicinhåndtering
  • behandling af sår
  • dokumentation
  • velfærdsteknologi. 

Som social- og sundhedsassistent bliver du en autoriseret sundhedsperson.

Uddannelsen varer 2 år, 9 måneder og 3 uger.

Find flere oplysninger om Social- og sundhedsassistent-uddannelsenpå Socu-C's hjemmeside. Find link i boksen nederst på denne side.

Løn under uddannelse

Både som Social- og sundhedshjælperelev og Social- og sundhedsassistentelev, får du løn under uddannelse. 

Lønnen fastlægges ud fra din alder (under eller over 18 år) og erfaring. Er du over 25 år, og har minimum et års erfaring med pleje og omsorg på voksen og/eller ældreområdet, indenfor de sidste 4 år, kan du få voksenelevløn. 

Overenskomst for Social- og sundhedspersonale, indgået imellem KL og FOA er glædende. 

Adgangskrav, uddannelsesstart og ansøgningsfrist

Adgangskrav

se venligst Socu-C's hjemmeside. Find link i boksen nederst på denne side.

Uddannelses-start i Glostrup Kommune

  • social- og sundhedshjælperelever har holdstart i januar og august.
  • social- og sundhedsassistentelever har holdstart i januar, april, august og november.

Ansøgningsfrister

Ansøgningsfristerne vil løbende fremgå af opslag på www.praktikpladsen.dk

Ansøgning

Hvis du ønsker at blive ansat som social- og sundhedselev i Glostrup Kommune, skal du udfylde et ansøgningsskema. Du kan finde ansøgningsskemaet i boksen nederst på denne side.

Når du har udfyldt ansøgningsskemaet, skal du gemme det, for at vedhæfte det i den elektroniske ansøgning. Der er link til den elektroniske ansøgning i alle Glostrup Kommunes stillingsopslag. 

Vi har desværre ikke mulighed for at behandle din ansøgning korrekt, hvis du fremsender ansøgning ad andre veje.

Mere information

Hvis du vil høre mere om muligheden for at blive ansat som Social- og sundhedshjælperelev eller Social- og sundhedsassistentelev i Glostrup Kommune, er du velkommen til at kontakte: 

Uddannelseskonsulent Marianne Heisel 
Telefon direkte: 4323 6656
Mobil: 4013 0241
Mail: marianne.heisel@glostrup.dk (kan ikke benyttes til ansøgninger)